Buske bofællesskab

Buske bofællesskab er beliggende i Hvalsø på Midtsjælland

Vi er ni familier, der bor sammen på en nedlagt proprietærgård med gamle bygninger og 20.000 kvm fyldt med gamle træer, skovhave, høns, svævebane og trampoliner. Vi bor i hver vores lejlighed, men deler et fælleshus, med køkken og opholdsrum. Vi spiser sammen 0-4 gange om ugen, med afsæt i at “kokken bestemmer menuen”, og bestræber sig på at købe økologisk.

Vi har over årene oprettet og nedlagt mange aktiviteter, såsom læseklub, løbeklub, sommerfest, køkkenhave, hønsegård, kvindefestival, træværksted, biavl, filmaftener, ølbrygning og meget mere. Noget er fortid, meget eksisterer endnu og endnu mere er i støbeskeen. Herunder kan du læse lidt mere om os, og hvad vi er for nogle.

Kroen

Der er fire lejligheder i Kroen med en familie i hver.

Hovedhuset

Der er fire lejligheder i hovedhuset med en familie i hver.

Billedet er tager fra Fælleshusets terrasse, på en lun sommeraften.

Maries hus

Maries hus er gårdens tidligere "aftægtsbolig", men nu bor der en børnefamilie, hvor ét af medlemmerne faktisk hedder Marie. Og for at gøre det ekstra forvirrende, er det faktisk slet ikke hende, som huset er opkaldt efter :)

Kan man komme til at bo på Buske?

Vi har ingen venteliste, men kunne du være interesseret i at bo på Buske, så tilmeld dig vores mailingliste, hvor vi vil annoncere evt. ledige lejligheder. I optagelsen af nye bofæller inviterer vi til et “åbent hus”-arrangement, hvor man kan komme og se stedet og hvor nuværende og kommende bofæller kan møde hinanden.

Vi vurderer altid kommende bofæller ud fra en samtale.

Tilmeld dig vores mailiste her